Harmonikamuseet - Fyn
Støttegruppe
Dannelse af støttegruppe.
Efter 6 lange år er der nu endelig faldet dom i min arbejdsskadesag. Jeg bliver tildelt en erhvervsevnetabs-erstatning, som gør det muligt for mig, at finde et sted til mit kommende harmonikamuseum.
Der er desværre ikke penge til at købe et velholdt hus med plads til min stadig voksende harmonika-samling, så jeg har set på forskellige huse i passende beliggenhed, størrelse og prisklasse.
Disse kræver desværre alle en hel del istandsættelse af de kommende museumslokaler, før jeg vil kunne åbne et museum i ét af dem.
Pga. min ryg kan jeg ikke selv lave ret meget håndværksmæssigt. Og min økonomi tillader mig desværre ikke at købe hjælp af div. håndværkere.
Jeg vil derfor danne en støttegruppe, i håbet om at samle frivillige hjælpere, som efter tid, lyst og evne vil hjælpe mig med istandsættelse af de lokaler, hvor Harmonikamuseet - Fyn skal åbnes.
Jeg har indtil videre 7 medlemmer af støttegruppen.
Ved at tilmelde jer kan Du/I hjælpe mig med at gøre min drøm om et fynsk harmonikamuseum til virkelighed.
Så snart huset er købt, og arbejdet kan begynde, kontakter jeg dig/jer.
Find mine kontaktoplysninger for indmeldelse i støttegruppen på forsiden under "kontakt".